Go to Top

Forside

Velkommen til A/B Finsensvej

Vi er en andelsboligforening med en central beliggenhed på Frederiksberg, få minutter fra Fasanvej Metro og i gåafstand til Frederiksberg Centret.

Vi har eksisteret siden 1998, hvor lejelighederne blev udstykket til andelsboliger. Foreningen består af 139 lejligheder i forskellige arealer, fra 56 m2 – 111 m2. Heraf er enkelte lejelejligheder. Vi råder desuden over 11 erhvervslejemål i stueplan, et fælles vaskeri, et beboerlokale, en gård med både legeplads og grill-områder. Alle lejligheder har adgang til hhv. et loftrum og et kælderrum.

Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer, som værner om at drive en velholdt ejendom med en sund økonomi, så foreningen forbliver et attraktivt sted, uanset om man bor her alene, med andre eller som familie.

Siden 2010 har ejendommen fået nyt tag samt nye rør og faldstammer. Det er også blevet til nye dørtelefoner med video og nøglebrikker, som spiller sammen med vores elektroniske port ind mod gården. Vaskeriet har netop fået spritnye maskiner, ligesom gården har fået ny asfalt, nye sten, nye kælderskakter og flere stativer til cykelparkering.

Og vi er slet ikke færdige, da vi i foreningen gerne tager projekter op til overvejelse, der kan gøre vores fælles ejendom og matrikel til et godt og rart sted at være.

Gården har i forvejen små terrasser med borde, bænke og grill, til når sommervejret viser sig fra sin bedste side.

På denne hjemmeside kan du finde informationer om alt fra viceværtservice til ejendomsadministration, og downloade relevante dokumenter, hvis du skal købe eller sælge.

Foreningen opererer udelukkende med en intern venteliste for de beboere, der i forvejen bor her.

Du kan også finde alle relevante telefonnumre og mailadresser under menuen Kontakt.

Kalender

Bestyrelsesmøder:

Onsdag d. 7. december

Onsdag d. 21. december

Som beboer kan man henvende sig personligt
ml. kl. 18.00 og 18.30